Ingredi er naturligt koldpresset juice på økologiske citrusfrugter og ingefær. Vi udvælger nøje vores råvarer efter sæson. Typisk findes de bedste citrusfrugter på Sicilien og ingefær henter vi hjem fra Peru. Ved at købe ind efter sæsonerne opretholder Ingredi’s friskpressede juice altid den bedste kvalitet. Der er nemlig stor smagsforskel på en citron der høstes i dens sæson kontra udenfor sæson.
Det gode Håndværk
Godt håndværk hos Ingredi betyder, at vi presser frugterne skånsomt og laver mindre men hyppige produktioner. Det betyder at kontrollen med produktionerne er særdeles høj hver gang. Den skånsomme proces gør, at vi mindsker sprøjt fra den bitre citrusskal og dermed producerer et bedre produkt. Den friskpressede juice filtreres 2 gange, hvilket giver mindre kød og mere ren juice. Hos Ingredi er vi perfektionister, der dobbelttjekker, smager og tester hver dag. Vi kan simpelthen ikke lade vær´. Direkte efter tapning fryser vi den friskpressede juice.
Vi fryser den friskpressede juice i stedet for at tilføje tilsætningsstoffer eller pasteurisere. Det gør vi uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det betyder at vi kan tilbyde 100% ren og økologisk kvalitetsjuice hele året rundt. Den friskpresset juice bevarer de naturlige aromaer og holdbarheden forlænges til 12 måneder.
Juice med omtanke
Hos Ingredi går vi op i, at indkøbe råvarer af anden sortering. Et produkt der ikke kan sælges i butikkerne, typisk på grund af et ”grimt” ydre, men indholdet er af samme høje kvalitet. Vores frugtaffald afhentes og omdannes til biobrændsel, som ved brug er co2 neutralt. Måske din bil kører på resterne af vores frugtaffald?
Det er vigtigt for os at have omtanke til miljøet med i alle processer. Al træ og emballage genbruges og der er pantmærkning alle på vores flakser. Selv sleeven på vores Fruitcube isterningebakke er 100% genbrugsmateriale. Bæredygtighed er noget vi kontinuerligt forbedrer os på, hver dag.