NU BEGYNDER NÆSTE KAPITEL

BAR DJUS RINGEDE MED KLOKKEN PÅ NASDAQ

Den 9. juli blev BAR DJUS officielt optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. For founder og CEO Daniel Pontoppidan Szylit markerede dagen kulminationen på næsten ti års målrettet arbejde.

“Det var en meget følelsesmæssig oplevelse. At gå ud af 9. klasse med meget beskedne færdigheder, erklæret uegnet til en gymnasial uddannelse, og så stå og ringe med klokken omgivet af familie, investorer, medarbejdere og bestyrelse, som har vist mig den tillid, var en lykkestund ud over alle grænser. Nu venter det hårde arbejde, og vi har brugt “sommerferien” på at rekruttere og bygge organisation. Det glæder jeg mig til at fortælle mere om i den kommende tid.”

Børsnoteringen markerer afslutningen på én vigtig fase og begyndelsen på den næste.

BAR DJUS NASDAQ

BAR DJUS BESØGTE DE TYSKE MESTERSKABER I COCKTAILS

Den 29. juni deltog CEO Daniel Szylit ved de tyske mesterskaber ‘German Bartenders Guild’ i cocktails i Rostock. Arrangementet samlede nogle af Tysklands dygtigste bartendere, og BAR DJUS fik mulighed for at møde både deltagere, dommere og brancheprofiler fra det tyske marked. Årets vinder blev Sebastian Jäger fra Saarbrücken, som tidligere på året også vandt de tyske mesterskaber i alkoholfrie cocktails. Besøget gav samtidig værdifuld dialog med flere bartendere, der gav meget positiv feedback på BAR DJUS’ citrusjuice og produkternes anvendelse i professionelle cocktails. Aktiviteter som denne er en vigtig del af BAR DJUS’ strategi om at styrke relationerne til

bartenderbranchen og øge kendskabet til selskabet på det tyske marked.

BAR DJUS - German bartenders guid

SØREN JACOBSEN TILTRÆDER SOM CMO

Den 10. august tiltræder Søren Jacobsen som Chief Marketing Officer.

Søren var en central del af BAR DJUS’ opbygning fra 2016 til 2020, hvor han som vicedirektør bidrog til udviklingen af virksomhedens brand, salgsarbejde og kommercielle fundament. Gennem de seneste fem år har han haft ansvaret for branding, markedsføring og kommercielle aktiviteter hos Nobis Hotel Copenhagen, hvor han har opbygget solid erfaring med premium-branding, forretningsudvikling og markedsføring målrettet HoReCa-segmentet.

Ansættelsen sker som led i opbygningen af organisationen efter børsnoteringen og skal understøtte BAR DJUS’ fortsatte vækst i Danmark og på de internationale markeder.

Læs mere om dette i seneste selskabsmeddelse.