CITRONJUICE TIL PARADIS

Vores juice bruges som den hemmelige ingrediens til både drikke- og fødevareindustrien. I fødevareindustrien kan nævnes både sodavandproducenter, catering, ismejerier og mange andre nicheproducenter der alle bruger vores citronjuice og limejuice i deres færdige produkt.

Paradis er en af de danske ismejerier vi leverer til. Siden den første butik i Århus åbnede er mange flere kommet til og i dag er der ca. 45 butikker fordelt i Danmark. Vi er super stolte af at levere vores økologiske citronjuice til Paradis, som er et af danskernes foretrukne ishuse om sommeren. Citronjuicen bruges til deres lækre citronsorbetis, som varmt kan anbefales. Isen hos Paradis bliver produceret dagligt og det kræver friske råvarer. Derfor er kvaliteten også i højsædet hver dag hos Paradis, og hver is har en lækker cremet konsistens og en fantastisk smag af friske råvarer.

Vores citroner til den økologiske citronjuice er fra Sicilien og det er ikke helt tilfældigt.

Vulkanjorden på Sicilien har nemlig en stor indflydelse på dyrkningen af citroner, da den er rig på mineraler som flint, magnesium og jern som alle bidrager til en sund landbrugsjord. Sicilianske plantager er derfor en fryd for øjet med de bedste økologiske citroner – hvis man spørger os!

Sommeren er lige om hjørnet og vi glæder os til at lave endnu mere friskpresset økologisk citronjuice til 45 Paradis is butikker.

 

Er du producent og har lyst til at prøve vores juicer har du mulighed for, at få tilsendt gratis vareprøver via linket nedenfor.