Stigende opmærksomhed og dokumenteret fremdrift

BAR DJUS annoncerede den 16. marts, at vi vil børsnotere selskabet. Nyheden medførte betydelig presseomtale, og samtidig kunne selskabet præsentere sit rekordregnskab for 2025.

BØRSNOTERING PÅ NASDAQ FIRST NORTH

Mandag den 16. marts annoncerede BAR DJUS’ vision om optagelse til børsnotering på Nasdaq First North i sommeren 2026.

Nyheden blev bredt omtalt i danske medier, som havde en positiv vinkel på casen. Der var selvfølgelig fokus på de flere års børs tørke (eller tørst?) i Danmark, som BAR DJUS ønsker at slukke med koldpresset juice.

I forlængelse heraf deltog CEO Daniel Szylit i et interview med TV2, hvor han satte ord på BAR DJUS’ ambitioner. Efter en velgennemført generalforsamling den 19. marts kunne BAR DJUS samtidig præsentere et rekordregnskab, som understøtter selskabets fortsatte udvikling.

Presseomtalen anvendes aktivt til at øge synligheden over for nye investorer og styrke kendskabet til BAR DJUS og selskabets produkter.

Bar Djus

BAR DJUS UDENFOR LANDETS GRÆNSER

BAR DJUS var vel repræsenteret ved Bartenders Choice Awards i Stockholm, hvor nogle af Nordens førende barer og bartendere deltog. Tilstedeværelsen gav mulighed for dialog med nøgleaktører i branchen og styrkede BAR DJUS’ synlighed i premiumsegmentet.

Derudover deltog BAR DJUS på Prague Bar Show 2026 i samarbejde med en international partner. Aktiviteten ligger i forlængelse af ambitionen om at opbygge relationer og tilstedeværelse i relevante markeder i Europa.

Bar Djus Messe

10 års jubilæum

Daniel Szylit

Grundlæggeren Daniel Szylit har nu drevet BAR DJUS i 10 år.

Jubilæet blev markeret med et besøg fra Slagelses borgmester. I løbet af perioden har virksomheden udviklet sig fra en klassisk iværksættervirksomhed til en professionel produktionsvirksomhed med fokus på kvalitet og skalerbarhed.

Siden opstarten med en startkapital på kun DKK 50.000 har Daniel opbygget en forretning med
positiv bundlinje i ni ud af ti år. Det vidner om en forretning, der er opbygget gennem vedvarende dedikation og finansiel disciplin.