Strategisk styrkelse af salgssetup
Vi indleder 2026 med en markant styrkelse af BAR DJUS’ salgssetup.
I Januar starter to erfarne salgsprofiler, som skal lede og bidrage direkte til øget markedsdækning og salgsudvikling.
Ikke én, men to nye sælgere
Johan Ågren tiltræder med ansvar for det svenske marked og bringer mere end 20 års erfaring fra fødevare- og drikkevarebranchen, herunder ledende salgsroller hos bl.a. Coca-Cola, Triumf Glass og Rybrinks House of Brands. Han har solid erfaring med både HoReCa og retail samt med at drive vækst.
Lars Anton Sand Christensen tiltræder med fokus på det danske marked og HoReCasegmentet. Han kommer fra en rolle som Key Account / On Trade Manager hos Marie Brizard Wine & Spirits Scandinavia og har stærk erfaring med kædesamarbejder, forhandling og operationelt salg.
Onboarding
Januar er afsat til et struktureret onboardingforløb med fokus på hurtig og effektiv eksekvering. Forløbet omfatter klar overlevering af salgsstrategi og målsætninger, gennemgang af produktportefølje, prisstruktur og kundesegmentering samt adgang til nødvendige værktøjer, data og beslutningsrammer. Målet er at etablere et salgssetup med tydelige rammer og høj beslutningshastighed, så sælgerne entydigt kan fokusere på at skabe salg.
MÅNEDENS OPSKRIFT
Dark ’n’ Juicy
I Dark ’n’ Juicy har vi erstattet ginger beer med BAR DJUS ingefærjuice og limejuice, hvilket giver en mere intens, naturlig og autentisk smagsprofil – mere krydret, mere juicy.
Dark ’n’ Juicy Ingredienser
- 5 cl mørk, krydret rom 1 cl BAR DJUS ingefærjuice
- 3 cl sukkersirup 3 cl BAR DJUS limejuice
- 6 cl danskvand
Fremgangsmåde
Shake rom, BAR DJUS limejuice, BAR DJUS ingefærjuice og sukkersirup med is. Si blandingen over i et glas fyldt med isterninger og top med danskvand. Garnish Pynt med en skive tørret citron eller lime.